Wagner-informasjon på norsk

Edvard Grieg i Bayreuth 1876

Edvard Grieg skrev seks reisebrev i Bergensposten fra førsteoppførelsen av Nibelungenringen i Bayreuth. Her er et utdrag av de seks reisebrevene.

Her vrimler således af Tonekunstnere, Digtere, Malere fra al Verdens kanter, at man så at sige stumper over dem, hvor man går. Fra hele Europa er de bedste Navne samlet, ja selv fra Amerika er der strømmet mange hid. I længden vilde denne Kunstneroverflod ikke være udholdelig. Jeg bor ikke i Hotel, men privat, og tænkte mig derved i Hjemmet at være for mig selv. Men nei, i Gange, Trapper møder man Berømtheder. Ved Siden af mig bor en berømt Operakomponist, på den anden side Gangen en berømt Sanger, nedenunder en berømt Hofkapelmester og ovenover en berømt Kritiker. Som jeg nu sidder her, hører jeg Wagnerske Motiver nynnet, sunget, jodlet og brølet ude fra Haven. Jeg går til Vinduet og ser både Valkyrier og Rhindøtre, både Guder og Mennesker spadsere omkring under de skyggefulde Alléer.
[…]
Om Digtningen selv skal jeg selvfølgelig ikke udtale nogen afgjørende Dom, men iøynefaldende er det, at hele dette såkaldte Forspil er blevet tvunget ind i en dramatisk Ramme, som ikke tilkommer det, thi det er i Bund og Grund episk, og således er dette Stof også altid blevet behandlet tidligere. Man føler nu engang ikke med disse Havfruer, Jætter, Guder, Gudinder, man ser på dem, man beundrer dem på scenen, men hvor de som her , ikke træder i Motsetning til Mennesker, der kan bringe vore menneskelige Følelser i Bevægelse, da blir man træt af dem.
Karakteristisk for Wagner er det, at han med langt større Sandhed skildrer Jætter og Dværge end Guder. Han har ikke den ophøiede Ro, den ædle Simpelhed hvormed Wotan må tegnes –
[…]
Jeg går Hjem og siger til mig selv, at trods alt man vil have at udsætte, trods den uro hvormed Guderne er tegnet, trods de mange kromatiske Overgange, den uophørlige Hamonivæxel, hvorefter man lidt efter lidt overfaldes af en nervøs Pirrelighed, tilsidst af fuldstendig Slaphed, trods det meget Filigransarbeide, den totale Mangel på Hvilepunkter, trods det Yderpunkt af Skjønhedsgrænsen hvorpå det Hele står, trods alt, er dette Musikdrama et Værk af en Gigant som Kunsthistorien måske kun i en Michel Angelo har sett Maken til.

Den danske avisen Svendborg Amtstidende skrev følgende 18. august 1876:

Festforestillingerne i Bayreuth. Et Telegram fra Bayreuth den 13de August til «Reuters Bureau» meddeler følgende om den første Forestilling: «Den i dag stedfundne første forestilling af forspillet «Rheingold» til Nibelungen-Trilogien begyndte Kl 7 om Aftenen. Huset var fyldt til den sidste Plads. I den kongelige Loge saaes omtrent tyve Personer, ogsaa Kejseren af Brasilien overværede forestillingen. Keiser Wilhelm blev ved sin Indtrædelse hilset med stormende Hurraraab. Auditoriet talte mange tydske Berømtheder fra alle Kunstens og Videnskabens Omraader. Alle de Assisterende udmærkede sig ved en ved dramatiske Forestillinger sjelden Præcision. Den af det usynlige Orchester udførte Musik, de prægtige Decorationer og det kunstige Maskineri henrev flere Gange Publikum til de meest levende Bifaldsytringer. Belysningen og Fremstillingen af Taage og Vanddampe var af trylleagtig Virkning. Ved hvert Sceneskifte leirede denne Taage og Vanddampene sig over Scenen. Efterhaanden traadte saa de nye Dekorationer frem af Taagen. Ved forestillingens Slutning (Kl. 9½) blev Richard Wagner fremkaldt, men unddrog sig den ham tiltænkte Ovation. Keiser Wilhelm kjørte efter Forestillingen med Storhertuginden af Baden i aaben Vogn gjennem den festlig illuminerede Byes Gader og blev overalt hilset med Enthousiasme.” ”National-Zeitung" har modtaget et Original-Telegram, afsendt kort efter forestillingen, hvori det hedder: Forestillingen varede fra Kl. 7,10 til 9½ uden Afbrydelse og i afrikansk Hede. Det Hele gjør et forskjelligartet Indtryk; ved Siden af store Skjønheder møder man mange Gjentagelser og Barnagtigheder i Tryllespillet. Af betydelig Virkning er det bedækkede Orchester. Gribende ogsaa ved den sceniske Fremstilling er Slutningen ; derimod gjorde den første Scene mellem Guderne og Jætterne et trættende Indtryk."